BEHANDLING


Hvad er Kropsterapi ?


Denne behandlingsform er især effektiv, fordi kroppen bliver behandlet med en holistisk tilgang. Tager vi udgangspunkt i ryggen, vil de fleste behandlingsformer behandle på problemet, altså dér hvor smerten er. Går du til kiropraktoren og har ondt i lænden, vil kiropraktoren manipulere din lænd. Du vil måske opleve, at trykket letter og smerten forsvinder for et stykke tid. Sidder problemet ikke i lænden, men er et resultat, af en mange års skæv fodstilling eller et spænd mellem skulderbladene, vil smerten vende tilbage i lænden efter et stykke tid. Det er derfor vigtig at arbejde med kroppen som helhed (holistisk).

På samme måde er det med det psykiske. Hver en følelse har et kropsligt aftryk. Er du eksempelvis trist, vil dine skuldre være trukket op og frem, dit hoved hænger, og du er let foroverbøjet. Den kropslige struktur er forbundet til følelsen. Bliver du ikke bevidst om de spændingsforhold, kan de blive permanente, og du kan blive kronisk trist eller deprimeret.

På samme måde sker det, hvis du er stresset. Din vejrtrækning bliver overfladisk og anstrengt, og hjernen samt resten af kroppen får iltmangel, og du får hovedpine, bliver udmattet osv. Vejrtrækningen er derfor det vigtigste i en behandling.

Et frit åndedræt er første skridt mod en fri krop og et frit sind.

SÅDAN FOREGÅR EN BEHANDLING


Behandlingen varer ca. 50 min.
Indledningsvis vil jeg først spørge ind til din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig. Derefter foregår behandlingen på briksen, hvor du ligger under et tæppe iført undertøj.
Jeg arbejder med at løsne din krop ved hjælp af pulserende bevægelser, akupressur og ledfrigørelse af nakke og ryg. Nogle tryk kan forekomme smertefulde, men ved guidening til en fri vejrtrækning lærer du at slippe smerten og spændet, og du fornemmer en mere fri muskel. Jeg kan derfor hjælpe dig med at gå fra at have smerter et sted til at blive smertefri.
Følelserne sidder i kroppen. Når jeg trykker på din krop, hjælper jeg dig til at skabe kontakt til dine følelser. Du vil under en behandling opleve, at hvor der før kunne være spændt, kommer der efterfølgende en følelse af plads til bevægelse og liv. Du vil opleve større kontakt til kroppen og kunne bruge den til at rumme dét, der før føltes overvældende.

Hvad kan jeg gøre for dig?


Stress behandling

Et stressforløb hos mig er et arbejde med kroppen og psyken. At blive bevidst om sit åndedræt og få skabt plads til det, er det vigtigste, for at klare sig i vores samfund. Når der er skabt plads til åndedrættet, så er der kontakt til kroppen og følelserne, og der er nu at vi kan begynde at tømme ud i de gamle uforløste tanker, følelser og indtryk.
Et stressbehandlingsforløb er som standard 5 behandlinger og en periode på ca. 12 uger. Der skal gerne gå 3 uger mellem hver behandling, da hele systemet arbejder videre efter hver session, og kroppen skal have tid til at arbejde selv.

Behandling af Migræne

Hvad enten du lider af spændingshovedpine eller voldsomme migræneanfald, så er der gode nyheder! Nu kan du endelig blive smerterne fri med et migrænebehandlingsforløb. Jeg har gode erfaringer i at arbejde med migræne. Statistikken viser faktisk, at 9 ud af 10 er enten stærkt reduceret eller helt fri for migræneanfald i månederne efter. I de få tilfælde, hvor migrænen kommer igen, er det typisk, fordi personen falder tilbage i gamle mønstre. Du får derfor også nogle øvelser med hjem, så du kan ændre dine mønstre og blive fri for smerten én gang for alle.

Fysiske Smerter

Fysiske skader og smerter skyldes oftest en ubalance eller et spænd et andet sted i kroppen end dér, hvor du mærker det. Kroppen taler til dig på mange måder fx. ved nakkespændinger, rygsmerter, stiv lænd, kold skulder, dårligt knæ osv. Alle disse symptomer har et budskab, som jeg hjælper dig med at fortolke. Jeg finder de steder, hvor kroppen holder fast, afspænder musklerne og får kroppen tilbage i balance.

“Kroppen er ligesom et barn, hvis du gentagende gange ignorerer den, skal den nok finde en måde at få dig til at lytte på.”